Tilbage til forsiden

Om Sikringsrum, Beskyttelsesrum og Sikringspladser i Danmark

På denne hjemmeside finder du information om placeringen af udvalgte sikrings- og beskyttelsesrum i Danmark. Herunder kan du læse mere om, hvad disse rum er, de gældende regler, samt hvordan data præsenteres på siden.

Hvad er et Sikringsrum og et Beskyttelsesrum?

Begreberne "sikringsrum" og "beskyttelsesrum" dækker over forskellige typer forstærkede rum, der er konstrueret til at beskytte befolkningen mod virkningerne af krigshandlinger, primært luftangreb og bygningskollaps. Begrebet "sikringsplads" bruges typisk til at angive kapaciteten, altså hvor mange personer et rum er beregnet til.

Der skelnes overordnet mellem:

  • Sikringsrum:

    Disse findes ofte i kældre under f.eks. etageejendomme, virksomheder eller offentlige bygninger (som skoler og institutioner). Det er bygningens ejer, der har ansvaret for at vedligeholde sikringsrummet og eventuelt klargøre det efter påbud. Mange sikringsrum blev etableret i perioden ca. 1950-1993.

  • Offentlige Beskyttelsesrum:

    Disse er beregnet til offentlig brug, f.eks. for trafikanter eller beboere uden adgang til sikringsrum. Det er kommunen, der har ansvaret for disse rum. Eksempler inkluderer offentligt tilgængelige P-kældre eller de fritliggende betondækningsgrave (ofte kaldet bunkers), som blev bygget efter 2. verdenskrig.

Nuværende Status og Anvendelse

Det er vigtigt at vide, at sikrings- og beskyttelsesrum i Danmark ikke er klargjorte til øjeblikkelig brug i tilfælde af pludselige hændelser i fredstid. De er primært en del af krigsberedskabet. Hvis situationen kræver det, kan Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab give kommunerne og bygningsejere påbud om at klargøre rummene inden for en fastsat tidsfrist.

I fredstid kan rummene anvendes til andre formål (f.eks. depotrum, cykelkælder, øvelokale), men denne anvendelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum eller forhindre hurtig klargøring.

Regler og Krav

Etablering, indretning og vedligeholdelse af sikrings- og beskyttelsesrum reguleres primært af Beskyttelsesrumsloven. Beredskabsstyrelsen har fastsat detaljerede tekniske krav i "Reglement for indretning af sikringsrum...", som bl.a. stiller krav til:

  • Konstruktion: Forstærket beton i vægge og dæk for at modstå bygningskollaps.
  • Størrelse/Kapacitet: Minimumskrav til gulvareal (typisk 0,5 m²/person) og luftvolumen pr. person.
  • Adgangsforhold: Krav til antal, størrelse og placering af døre og nødudgange.
  • Installationer: Regler for el, ventilation (begrænset) og plads til nødtoiletter.

Selvom kravet om automatisk at bygge sikringsrum i nybyggeri blev lempet i 1990'erne/start 00'erne, kan kommunerne stadig påbyde det i visse tilfælde, og eksisterende rum skal som udgangspunkt bevares.

Kapacitet i Danmark

Ifølge Beredskabsstyrelsens seneste opgørelser (f.eks. fra 2024) findes der omkring 3,4-3,6 millioner registrerede sikrings- og beskyttelsesrumspladser i Danmark. Der pågår dog en debat om den reelle brugbarhed af mange af disse pladser, da en del rum anvendes til andre formål eller deres stand er ukendt.

Information på Denne Hjemmeside

For at give et relevant overblik over større og potentielt tilgængelige beskyttelsesmuligheder, bruger denne hjemmeside data fra officielle kilder, men med visse filtre:

Datakilder:

  • BBR (Bygnings- og Boligregistret):

    Indeholder information om bygningers anvendelse og tekniske data, herunder om der er registreret sikringsrum.

  • DAR (Danmarks Adresseregister):

    Indeholder præcise adresseoplysninger for lokalisering.

Hvad er inkluderet?

For at sikre relevans og overskuelighed, viser vi som udgangspunkt kun sikrings- og beskyttelsesrum med 40 eller flere registrerede pladser. Vi fokuserer på lokationer, der formodes at være offentligt tilgængelige eller tilknyttet bygninger med mange brugere (f.eks. offentlige institutioner, større boligkomplekser).

Hvad er udeladt?

  • Private hjem (enfamiliehuse etc.)
  • Lokationer med færre end 40 pladser
  • Lokationer, der med stor sikkerhed ikke har offentlig adgang

Hvorfor disse filtre?

Valget er truffet for at gøre det nemmere at finde de potentielt mest relevante og rummelige beskyttelsesmuligheder i en nødsituation, hvor tid og overskuelighed kan være afgørende.

Vigtigt:

Oplysningerne på denne hjemmeside er baseret på tilgængelige registerdata og de nævnte filtre. Det er ikke en garanti for, at et vist rum er klargjort, tilgængeligt eller i brugbar stand. Myndighederne vurderer aktuelt (april 2025), at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark, og der er derfor ikke behov for at klargøre rummene.

For konkret information om beskyttelsesmuligheder i dit lokalområde, anbefales det at kontakte din kommune eller det lokale redningsberedskab (brandvæsen).